Få 3 tilbud på facadeisolering – gratis og uforpligtende
Se aktuelle priser på facadeisolering pr. m² og sammenlign tilbud fra lokale fagfolk. Gratis og 100 % uforpligtende.
Hvad koster facadeisolering pr. m2?
Facadeisolering med puds på et eksisterende enfamiliehus koster typisk 1.000–1.800 kr. pr. m² inkl. materialer, arbejdsløn og moms. Den endelige pris afhænger af isoleringstykkelse, materialevalg, facadens stand og om der skal bruges stillads. Materialerne alene udgør ofte 150–400 kr. pr. m², mens resten går til arbejdsløn, puds, beslag og eventuel stilladsopsætning.
| Løsningstype | Pris pr. m² (inkl. moms) | Typisk isoleringstykkelse |
|---|---|---|
| Facadeisolering med puds (mineraluld/EPS) | 1.000–1.800 kr. | 100–200 mm |
| Facadeisolering med beklædning (træ/fibercement) | 1.300–2.500 kr. | 100–200 mm |
| Hulmursisolering (granulat i eksisterende hulmur) | 150–350 kr. | 50–100 mm (hulmurens bredde) |
For et typisk parcelhus med 100–150 m² facadeareal skal du altså regne med en samlet investering på 100.000–270.000 kr. for et komplet udvendigt facadeisoleringsprojekt med pudssystem. Har du en hulmur, kan hulmursisolering være en væsentligt billigere løsning, men den giver typisk en tyndere isoleringstykkelse.
Pris på facadeisolering med puds (Skalflex / Rockwool)
Et ETICS-pudssystem med Rockwool- eller Skalflex-isoleringsplader er den mest udbredte løsning til udvendig facadeisolering i Danmark. Systemet består af isoleringsplader (mineraluld eller EPS), armeringsnet indstøbt i grundpuds og en diffusionsåben slutpuds. Prisen ligger typisk på 1.000–1.800 kr. pr. m² inkl. montering, og placerer sig i den høje ende ved tykkere isolering (150–200 mm) eller komplicerede facader med mange vinduer og fremspring.
Selve isoleringspladerne udgør den mindste del af budgettet. En Rockwool facadeisolering med puds koster 150–300 kr. pr. m² for pladerne alene i 100 mm tykkelse, mens den tilsvarende EPS-plade typisk er 80–200 kr. pr. m². Arbejdsløn, armering, grundpuds og slutpuds udgør tilsammen langt størstedelen af den samlede kvadratmeterpris.
Pris på facadeisolering med facadebeklædning
Alternativt til pudssystemet kan du vælge udvendig facadeisolering med en ventileret facadebeklædning af træ, fibercement eller metalplader. Isoleringen monteres på ydervæggen, hvorefter en luftspalte og den ydre beklædning fastgøres på et bæresystem. Denne løsning koster typisk 1.300–2.500 kr. pr. m² afhængigt af beklædningsmaterialet.
Fordelen ved ventileret beklædning er effektiv fugtafledning og stor arkitektonisk frihed. Ulempen er den generelt højere pris og det ændrede udseende, som kan kræve tilladelse i områder med bevarende lokalplaner. Løsningen er især populær på 1960’er- og 1970’er-huse, hvor det eksisterende udtryk alligevel ønskes moderniseret.
Hvad påvirker den samlede pris på udvendig isolering?
Den endelige pris på udvendig facadeisolering varierer betydeligt fra projekt til projekt. Følgende faktorer har størst indflydelse på det samlede budget:
- Stilladsleje: Et facadestillads koster typisk 30.000–60.000 kr. for et standardhus og udgør en væsentlig post. Læs mere om stillads leje pris.
- Fremrykning af vinduer og døre: Når facaden bliver tykkere, skal vindueskarme, sålbænke og dørpartier ofte flyttes eller tilpasses. Det kan tilføje 15.000–40.000 kr. til projektet.
- Facadens stand: Revner, løs puds, fugt eller skimmel skal udbedres inden isoleringen monteres. I ældre huse fra før 1960 kan asbestholdige materialer kræve professionel fjernelse af skimmelsvamp eller asbestsanering, hvilket øger omkostningerne.
- Sokkelisolering: Isolering af sokkelen under terrænniveau kræver opgravning og trykfast isolering, hvilket typisk koster ekstra. Se priser på renovering af sokkel.
- Isoleringstykkelse: Hver ekstra 50 mm isolering øger materialeprisen med ca. 50–100 kr. pr. m², men giver tilsvarende bedre U-værdi og energibesparelse.
Kan facadeisolering betale sig?
Facadeisolering kan betale sig økonomisk for de fleste huse bygget før 1980, der har ringe eller ingen eksisterende facadeisolering. Ifølge Energistyrelsens beregninger for klimaskærmsisolering kan en omfattende isolering af facade, loft og vinduer reducere varmeforbruget med 20–40 % i dårligt isolerede huse. For facaden alene er besparelsen typisk lavere, men stadig mærkbar — særligt i huse med massivt murværk uden hulmur.
Tilbagebetalingstiden for udvendig facadeisolering ligger i praksis ofte på 10–20 år, afhængigt af energipriser, husets udgangspunkt og isoleringstykkelse. I perioder med høje energipriser — som de seneste års prisudsving — kan tilbagebetalingstiden være kortere. Beregningen bør altid ses i sammenhæng med værdistigningen på boligen og den forbedrede komfort.
Beregningseksempel: Så meget sparer en typisk 150 m² villa
| Parameter | Før isolering | Efter isolering (150 mm) |
|---|---|---|
| U-værdi ydervæg | ca. 1,5 W/(m²·K) | ca. 0,22 W/(m²·K) |
| Estimeret varmetab via facade | Højt | Reduceret med ca. 85 % |
| Typisk årlig varmebesparelse | — | 5.000–12.000 kr. |
| Investering (120 m² facade) | — | 120.000–216.000 kr. |
| Tilbagebetalingstid (simpel) | — | 10–20 år |
Eksemplet viser en villa fra fx 1960’erne med 1½-stens massiv mur uden isolering. Med 150 mm udvendig mineraluld falder U-værdien fra ca. 1,5 til ca. 0,22 W/(m²·K). Den præcise besparelse afhænger af dit varmesystem, energipriser og husets øvrige klimaskærm. Du får det mest retvisende billede ved at lade en energikonsulent udarbejde en beregning baseret på dit specifikke hus.
Værdistigning på huset og forbedret energimærke
Udover den direkte energibesparelse kan facadeisolering forbedre husets energimærke med 1–3 klasser — fx fra E til C eller D til B. Ifølge Energistyrelsen vægter boligkøbere i stigende grad energimærket, og banker tilbyder i flere tilfælde grønne realkreditprodukter med mere fordelagtige vilkår til energiforbedrede boliger.
Nationalbanken har i analyser af boligmarkedet fremhævet, at dokumenterede energiforbedringer kan øge boligens handelsværdi. En forbedring af energimærket fra fx E til C kan ifølge brancheestimater øge boligværdien med flere procent — omend den konkrete værdistigning varierer med beliggenhed, markedsforhold og boligens øvrige stand.
Materialevalg: Rockwool vs. EPS facadeisolering
De to mest anvendte isoleringsmaterialer til udvendig facadeisolering i Danmark er mineraluld (fx Rockwool) og EPS — ekspanderet polystyren (også kaldet flamingo). Begge materialer kan bruges i ETICS-godkendte pudssystemer, men de har forskellige egenskaber inden for brandsikkerhed, diffusionsåbenhed, pris og isoleringsevne.
| Egenskab | Rockwool (mineraluld) | EPS (flamingo) |
|---|---|---|
| Brandklasse | A1 (ubrændbar) | E (brændbar, kræver brandbælter) |
| Lambda-værdi (λ) | 0,034–0,038 W/(m·K) | 0,032–0,036 W/(m·K) |
| Diffusionsåbenhed | Høj (fugt kan passere) | Lav (bremser fugtdiffusion) |
| Lydisolering | God | Begrænset |
| Materialepris (100 mm) | 150–300 kr./m² | 80–200 kr./m² |
| Vægt | Tung (12–18 kg/m² ved 100 mm) | Let (1,5–3 kg/m² ved 100 mm) |
| Skadedyrsresistens | Høj | Kan angribes af mus og fugle |
Rockwool facadeisolering med puds (mineraluld)
Rockwool facadeisolering med puds er det foretrukne valg, når brandsikkerhed og diffusionsåbenhed prioriteres. Mineraluld er klassificeret som ubrændbar (klasse A1) og tillader fugt at diffundere ud gennem væggen, hvilket reducerer risikoen for fugtskader i konstruktionen. Derudover giver mineraluldens densitet en mærkbar forbedring af lydisoleringen.
Ulempen ved Rockwool er den højere materialepris og den tungere vægt, som stiller større krav til fastgørelsen. I praksis anbefaler fagfolk mineraluld til huse med ældre, fugtfølsomme konstruktioner, hvor det er afgørende at væggen kan “ånde”.
EPS facadeisolering (flamingo)
EPS-plader (ekspanderet polystyren) er billigere og lettere end mineraluld, og de har en marginalt bedre isoleringsevne pr. mm tykkelse. Det gør EPS til et økonomisk attraktivt valg, især på større facadearealer. EPS-plader er nemmere at skære og håndtere, hvilket kan reducere tidsforbruget ved montering.
Den primære begrænsning ved EPS er brændbarhed. Ved brug af EPS-plader kræver Bygningsreglementet brandbælter af mineraluld omkring vinduer og ved etagedæk i bygninger over ét plan. EPS har desuden lavere diffusionsåbenhed, hvilket betyder, at fugt vanskeligere kan transporteres ud gennem væggen. Materialet er derfor mindre velegnet til ældre konstruktioner med høj fugtbelastning.
Hvor tyk skal facadeisolering være?
Tykkelsen af facadeisoleringen afgøres primært af Bygningsreglementet (BR18), husets eksisterende konstruktion og de fysiske rammer (tagudhæng, skelafstand). I praksis vælger de fleste boligejere mellem 100 mm, 150 mm og 200 mm isolering, hvor 150 mm ofte betragtes som det bedste kompromis mellem pris, U-værdi og byggeteknisk gennemførlighed.
| Isoleringstykkelse | Omtrentlig U-værdi | Opfylder BR18 ved renovering? | Merpris i forhold til 100 mm |
|---|---|---|---|
| Ingen isolering | ca. 1,5 W/(m²·K) | Nej | — |
| 50 mm | ca. 0,50 W/(m²·K) | Sjældent | Lavere |
| 100 mm | ca. 0,30 W/(m²·K) | Ofte | Basis |
| 150 mm | ca. 0,22 W/(m²·K) | Ja | +50–100 kr./m² |
| 200 mm | ca. 0,17 W/(m²·K) | Ja (nær nybyg-krav) | +100–200 kr./m² |
Bygningsreglementets krav til U-værdi ved efterisolering
Ifølge BR18 (kapitel 11 om energiforbrug) skal efterisolering af ydervægge opfylde en U-værdi på højst 0,30 W/(m²·K), når renoveringen er rentabel. Det vil i praksis sige, at du typisk skal op på mindst 100 mm isolering for at overholde kravet. Ved en “væsentlig ombygning” af klimaskærmen kan kommunen kræve yderligere dokumentation for energimæssig forsvarlighed.
Rentabilitetsberegningen tager højde for energibesparelsen over isoleringsmaterialets levetid (typisk 40+ år) sammenholdt med investeringen. I de fleste tilfælde er det rentabelt at gå til 150 mm eller mere, da merprisen for den ekstra tykkelse er beskeden sammenlignet med den samlede projektomkostning.
Hvornår kan man nøjes med 50 mm eller 100 mm facadeisolering?
Facadeisolering på 50 mm anvendes sjældent som selvstændig løsning, fordi den sjældent opfylder BR18’s rentabilitetskrav. 50 mm kan dog være relevant, hvor fysiske begrænsninger gør det umuligt at isolere tykkere — fx ved tagudhæng der er for korte til at forlænge, ved naboskel med under 2,5 meters afstand, eller ved vinduer der ikke kan flyttes.
Facadeisolering på 100 mm er den mindste tykkelse, der typisk opfylder BR18-kravene. Denne tykkelse vælges ofte, når budgettet er stramt, eller når facadens arkitektoniske detaljer (gesimser, ornamenter) begrænser den mulige tykkelse. For den bedste langsigtede økonomi anbefaler energikonsulenter dog at vælge mindst 150 mm, da marginalomkostningen for de ekstra millimeter er lille.
Trin-for-trin: Sådan monteres udvendig facadeisolering
Montering af udvendig facadeisolering med pudssystem følger en fast arbejdsgang, der typisk tager 2–4 uger for et standardparcelhus afhængigt af facadeareal og kompleksitet. Processen kræver præcision i hvert trin, da fejl i fundamentet eller armeringen kan føre til revner, kuldebroer eller fugtskader.
1. Forberedelse og vurdering af ydermuren
Inden isoleringen kan monteres, skal den eksisterende facade inspiceres grundigt. Løs puds, algebehandling og reparation af revner hører til standardforberedelsen. Facaden skal være ren, tør og bæredygtig — dvs. den skal kunne modstå belastningen fra de fastgjorte isoleringsplader.
I huse bygget før 1970 kan der forekomme asbestholdige materialer i facadepuds eller eternitplader samt blyholdig maling. Disse materialer kræver professionel analyse og eventuel sanering inden arbejdet påbegyndes. Undlad aldrig denne undersøgelse — det er både et sundhedskrav og et lovkrav.
2. Montering af sokkelprofil og sokkelisolering
En sokkelprofil (startprofil) i aluminium monteres vandret langs hele facadens bund. Profilen fungerer som bæring for den nederste række isoleringsplader og sikrer en lige startkant. Sokkelprofilens placering bestemmer, hvor isoleringen begynder — typisk minimum 30 cm over terræn for at undgå fugtopsuging.
Under terrænniveau isoleres soklen med trykfast, ikke-vandsugende XPS- eller EPS-isolering, da mineraluld ikke tåler jordkontakt og fugt. Korrekt sokkelisolering er afgørende for at bryde kuldebroen ved fundamentet, som ellers kan stå for en betydelig del af det samlede varmetab.
3. Opsætning og dybling af isoleringsplader
Isoleringsplader monteres med specialklæber direkte på den oprensede mur i et forskudt forbandt — ligesom mursten — så lodsamlingerne aldrig flugter. Det minimerer risikoen for revner i den efterfølgende pudsoverflade. Pladerne presses tæt mod muren, og eventuelle ujævnheder i facaden udfyldes med ekstra klæber.
Efter klæbningen fastgøres pladerne mekanisk med thermodybler (isoleringsbeslag med plastdorn). Dyblingerne placeres typisk 6–8 stk. pr. m², afhængigt af bygningens højde og vindbelastning. Brug af thermodybel med plastdorn er vigtigt for at undgå punkt-kuldebroer, som kan give kondenspletter på overfladen i kolde perioder.
4. Armering og grundpuds
Et armeringsnet af glasfibervæv indstøbes i et lag grundpuds (armeringspuds) med en tykkelse på ca. 4–6 mm. Nettet sikrer, at pudslaget kan optage termiske bevægelser og mekaniske belastninger uden at revne. Ved hjørner, vinduesfalse og dørpartier monteres forstærkende hjørneprofiler og ekstra armeringsnet.
Grundpudsen skal tørre i minimum 24–48 timer (afhængigt af vejr og producentens anvisning), før slutpudsen kan påføres. I denne fase er det vigtigt at beskytte overfladen mod direkte sol og kraftig regn, da for hurtig tørring eller vand i pudsen kan svække vedhæftningen.
5. Slutpuds og overfladebehandling
Slutpudsen giver facaden sit endelige udseende og beskytter den underliggende konstruktion mod vejrpåvirkninger. De mest anvendte slutpudstyper til facadeisolering er silikonepuds og silikatpuds, der begge er diffusionsåbne og tillader fugt at passere ud af væggen. Strukturen kan vælges som kornpuds (rivepuds), filtsepuds eller glat puds afhængigt af den ønskede æstetik.
Slutpudsen fås i en bred farvepalet og kan efterbehandles med facademaling. Vær opmærksom på, at mørke farver absorberer mere varme, hvilket kan give termiske spændinger i pudslaget. Producenter som Skalflex anbefaler typisk en lysreflektansværdi (LRV) på minimum 25–30 % for at undgå dette problem.
Tilskud og håndværkerfradrag til facadeisolering i 2026
I 2026 kan du som boligejer reducere den reelle udgift til facadeisolering gennem håndværkerfradraget og potentielt Energirenoveringspuljen. Håndværkerfradraget (servicefradraget) giver mulighed for at trække op til 9.000 kr. pr. voksen i husstanden fra i arbejdsløn til energiforbedringer som facadeisolering. Fradraget gælder kun arbejdsløn — ikke materialer — og kræver elektronisk betaling og registrering hos Skat.
Fra 2026–2026 er der afsat cirka 825 mio. kr. til Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen, der bl.a. giver tilskud til energiforbedringer af klimaskærmen. For at kvalificere sig til Energirenoveringspuljen kræves typisk et gyldigt energimærke D–G udarbejdet inden for de sidste 24 måneder. Det samlede tilskud kan udgøre 5.000–10.000 kr. pr. projekt, beregnet ud fra det renoverede areal (Kilde: Bolius.dk).
| Støttetype | Maks. beløb | Betingelser |
|---|---|---|
| Håndværkerfradrag (servicefradrag) | 9.000 kr. pr. voksen/år | Kun arbejdsløn, elektronisk betaling, registrering hos Skat |
| Energirenoveringspuljen | 5.000–10.000 kr. pr. projekt | Energimærke D–G, ansøgning inden opstart, gyldigt mærke ≤ 24 mdr. |
| Grønne realkreditlån | Varierende rentenedsættelse | Dokumenteret energiforbedring, afhænger af realkreditinstitut |
For en husstand med to voksne kan håndværkerfradraget samlet give 18.000 kr. i fradrag. Kombineret med et eventuelt tilskud fra Energirenoveringspuljen kan du altså reducere den samlede nettoudgift med op til 25.000–28.000 kr. Desuden tilbyder flere realkreditinstitutter grønne låneprodukter med fordelagtige vilkår ved dokumenteret energiforbedring, som Finanstilsynet har beskrevet i temarapporter om grøn finansiering.
Regler, tilladelser og BBR: Det skal du vide
Udvendig facadeisolering ændrer husets ydre dimensioner og kan påvirke bebyggelsesprocent, afstand til naboskel og det arkitektoniske udtryk. Derfor er det vigtigt at have styr på de myndighedsmæssige krav, inden du sætter et projekt i gang.
Skal man søge byggetilladelse til facadeisolering?
Ifølge Bygningsreglementet (BR18) kræver facadeisolering som udgangspunkt ikke byggetilladelse, så længe den samlede vægtykkelse efter isolering ikke overskrider 250 mm tillagt den eksisterende vægtykkelse, og afstanden til naboskel forbliver mindst 2,5 meter. Kommer den isolerede facade tættere på skel, skal du søge dispensation hos kommunen.
Udvendig isolering øger husets bruttoareal marginalt, hvilket kan påvirke bebyggelsesprocenten. I områder, hvor den maksimale bebyggelsesprocent allerede er tæt på grænsen, kan det kræve en forudgående vurdering. Kontakt altid din kommune inden opstart for at afklare de konkrete regler for din ejendom.
Lokalplaner og servitutter
Mange ældre boligområder har bevarende lokalplaner eller tinglyste servitutter, der regulerer facadens materialer, farve og udformning. Hvis din bolig er omfattet af en lokalplan, der fx kræver blank mur eller en bestemt pudstype, kan du blive nødt til at søge dispensation, inden du monterer udvendig isolering med ny slutpuds. Særligt i villakvarterer med murermesterhuse kan dette være en relevant begrænsning.
Arkitektonisk er det værd at overveje, hvordan facadeisolering påvirker husets proportioner. Vinduesåbninger bliver dybere, tagudhæng kan virke kortere, og detaljer som gesimser og murstensdekorationer forsvinder. En gennemtænkt tilgang til sålbænke, vinduesinddækninger og pudsstruktur kan bevare husets karakter og undgå det såkaldte “kasselook”.
Indberetning til BBR-registret
Når facadeisoleringen er afsluttet, skal du indberette ændringen til BBR (Bygnings- og Boligregistret). Ydervæggenes konstruktion og isoleringsforhold er registreret i BBR, og opdateringen sikrer, at registreringen afspejler den faktiske tilstand. Det er ejers ansvar at indberette, og det kan gøres digitalt via bbr.dk.
En korrekt BBR-registrering er vigtig af flere grunde: Den sikrer et retvisende energimærke ved salg, den er grundlag for ejendomsvurderingen, og den dokumenterer den udførte forbedring over for banker og realkreditinstitutter ved evt. grønne låneprodukter.
Gør-det-selv vs. professionel montering af facadeisolering
Udvendig facadeisolering er en kompleks opgave, der kræver erfaring med klæbning, dybling, armering og pudsteknik. Selvom det teknisk er muligt at udføre dele af arbejdet selv, fraråder de fleste fagfolk gør-det-selv-løsninger til hele facadeprojekter. Fejl i udførelsen kan være kostbare at udbedre og kan i værste fald medføre skjulte fugtskader i konstruktionen.
De største risici ved gør-det-selv facadeisolering
Den hyppigste fejl ved gør-det-selv facadeisolering er manglende tætning ved vindues- og dørfalse, som skaber kuldebroer og kondensproblemer. Kuldebroer ved overgange mellem isolering og vindueskarme kan føre til skimmelvækst på de indvendige vægge — et problem der ofte først opdages måneder eller år efter montering.
Andre typiske risici inkluderer:
- Forkert armeringsteknik: Hvis armeringsnettet ikke indstøbes korrekt i grundpudsen, kan der opstå revner i overfladen inden for få år.
- Fugtproblemer: Brug af forkerte materialer (fx dampspærre på den varme side kombineret med dampåben puds) kan fange fugt i konstruktionen.
- Manglende forsikringsdækning: Husforsikringen dækker typisk ikke skader forårsaget af fejlagtig gør-det-selv isolering.
- Garanti: Professionelle udførelser leveres med håndværkergaranti (typisk 5 år), som bortfalder ved egenmontering.
En vurdering af markedet viser, at de samlede omkostninger ved at udbedre fejl fra gør-det-selv facadeisolering ofte overstiger besparelsen ved at udføre arbejdet selv. For de fleste boligejere er den professionelle løsning den mest økonomiske set over hele levetiden.
Kuldebroer og vinduesdetaljer: Det oversete problem
Kuldebroer opstår, hvor isoleringens kontinuitet brydes — typisk ved vindues- og dørfuger, sålbænke, balkontilslutninger og hjørner. Ved udvendig facadeisolering er det afgørende, at isoleringen føres helt ind til vindueskarmen, og at overgangen tætnes med specialprofiler og puds. En kuldebro ved et vindue kan reducere den lokale isoleringseffekt med op til 50 % i det pågældende område.
Sålbænke (vinduesbundstykker) skal enten flyttes ud eller udskiftes med dybere modeller, der dækker den nye isoleringstykkelse. Materialet bør have tilstrækkeligt fald (minimum 15°) for at lede regnvand væk fra facaden. Forsømmes denne detalje, kan vand trænge ind bag isoleringen og forårsage fugtskader og frostsprængninger.
Ved facaderenovering kombineres isoleringsarbejdet ofte med udskiftning eller tilpasning af vinduer og døre, hvilket giver mulighed for at eliminere kuldebroer i samme arbejdsgang og reducere de samlede stilladskostnader.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster udvendig isolering af et hus på 100 m²?
Et hus med ca. 100 m² facadeareal koster typisk 100.000–180.000 kr. at isolere udvendigt med pudssystem inkl. materialer, arbejdsløn og moms. Prisen afhænger af isoleringstykkelse, facadens stand, stilladsbehov og eventuel tilpasning af vinduer og sålbænke. Ved facadebeklædning i stedet for puds kan prisen stige til 130.000–250.000 kr.
Kan facadeisolering betale sig?
For huse bygget før 1980 med ringe eller ingen facadeisolering kan udvendig isolering typisk betale sig hjem over 10–20 år i sparede varmeudgifter. Derudover forbedres boligens energimærke og komfort, og boligværdien kan stige. Den præcise tilbagebetalingstid afhænger af energipriser, husets udgangsniveau og den valgte isoleringstykkelse.
Hvor tyk skal facadeisolering være?
Bygningsreglementet (BR18) stiller krav om, at efterisolering af ydervægge skal opfylde en U-værdi på højst 0,30 W/(m²·K), når det er rentabelt. I praksis kræver det typisk mindst 100 mm isolering på en massiv mur. De fleste fagfolk anbefaler 150 mm som det bedste kompromis mellem pris og ydeevne, da merprisen for de ekstra 50 mm er beskeden.
Hvilken isolering er bedst til udvendig facadeisolering?
Mineraluld (fx Rockwool) er det foretrukne valg, når brandsikkerhed og diffusionsåbenhed prioriteres. Mineraluld er ubrændbar (klasse A1) og tillader fugt at passere ud af væggen. EPS (flamingo) er billigere og lettere, men brændbar og mindre diffusionsåben. Valget afhænger af husets konstruktion, budget og brandkrav.
Er der tilskud til facadeisolering i 2026?
I 2026 kan du udnytte håndværkerfradraget på op til 9.000 kr. pr. voksen i husstanden for arbejdsløn til facadeisolering. Derudover kan Energirenoveringspuljen give tilskud på 5.000–10.000 kr. pr. projekt, hvis din bolig har energimærke D–G. Kombineret kan støtten reducere din nettoudgift med op til ca. 25.000–28.000 kr. for en husstand med to voksne.
Hvordan sikrer man soklen mod fugt ved facadeisolering?
Soklen under terrænniveau skal isoleres med trykfast, ikke-vandsugende isolering som XPS eller specialdesignet EPS — aldrig mineraluld, da den opsuger fugt fra jorden. Isoleringen føres typisk 30–60 cm ned under terræn og afsluttes med en sokkelpuds eller pladebeklædning, der er modstandsdygtig over for jordkontakt og mekanisk belastning.
Skal man søge byggetilladelse til facadeisolering?
Facadeisolering kræver som udgangspunkt ikke byggetilladelse, så længe afstanden til naboskel forbliver mindst 2,5 meter efter isolering. Øges vægtykkelsen markant, eller er bebyggelsesprocenten tæt på grænsen, kan det dog kræve dispensation. Tjek altid din lokale kommune og eventuelle lokalplaner inden opstart.
Hvad er forskellen på hulmursisolering og udvendig facadeisolering?
Hulmursisolering fylder granulat ind i den eksisterende hulmur (typisk 50–100 mm) og koster kun 150–350 kr. pr. m² — væsentligt billigere end udvendig isolering. Til gengæld giver udvendig facadeisolering mulighed for tykkere isolering (100–200 mm), bedre U-værdi og eliminering af kuldebroer i selve muren. Udvendig isolering er typisk den mest effektive løsning på massivt murværk uden hulmur.