Alle over 18 år kan få et skatte-fradrag, hvis de har udgifter til for eksempel hushjælp, børnepasning eller reparationer i hjemmet.
Ordningen skal sætte skub i arbejdet til ufaglærte og håndværkere. Den betyder, at man får op til 15.000 kroner i fradrag om året, hvis man køber opgaver i hjemmet. Man skal dog være opmærksom på at man kun får fradrag for den løn, man betaler for arbejdet. Der er ikke fradrag materialer.
Du kan få fradrag for følgende:
Hjemmeservice/husholdningsarbejde i hjemmet
Almindelig rengøring
•Vask og aftørring af flader i boligen
•Rengøring af toilet og bad
•Støvsugning, gulvvask og boning
•Opvask – i forbindelse med anden rengøring
•Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner mv.
Vinduespudsning
•Indvendig
•Udvendig
Børnepasning i hjemmet
•Babysitning
•Hente og bringe børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og
fritidsaktivitet
Almindeligt havearbejde mv.
•Græsslåning
•Hækklipning
•Lugning
•Beskæring af buske og træer
•Snerydning
Vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger
Boligens ydre rammer
•Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb
•Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas
•Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre mv.
•Reparation, maling og isolering af ydervægge
•Forbedringer af boligens tilgængelighed for handicappede
•Fornyelse eller etablering af dræn
•Radonsikring
•Installation af solfangere og solceller
Boligens indre rammer
•Reparation eller fornyelse af køkken og bad
•Gulvarbejder
•Brandsikring, herunder nettilsluttede røgalarmer
•Installation eller forbedring af ventilation
•Installation eller forbedring af afløbsinstallationer
•Reparation eller udskiftning af vandinstallationer
•Reparation eller fornyelse af elinstallationer
•Reparation eller udskiftning af olie- eller gasfyrskedler og varmeanlæg, installering eller
udskiftning af varmestyringsanlæg
•Udskiftning eller reparation af fjernvarme units
•Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper
•Maler- og tapetserarbejder
Kilde: Finansministeriet
Læs mere på skats hjemmeside.