Gode råd om maling indendørs

 
20-08-2011
Maling

At male kan godt være en hård omgang for kroppen, hvis man ikke er opmærksom. Man skal passe godt på arbejdsstillingen. Det er de færreste, der er vant til at klatre rundt på en stige eller lægge på knæ i timevis og føre armen op og ned.

Hvis man sidder ned, skal man passe særligt på. Det kræver sit af rygmusklerne at strække sig frem med en pensel i lange perioder.

Husk godt arbejdslys og god udluftning. Ganske vist er de moderne vandbaserede malingstyper uden opløsningsmiddel, men bindemidlet lugter også, og nogle mennesker er allergiske over for den lugt.

Sørg for at du har det rette malerudstyr, så bliver det hele meget nemmere. Køb f.eks. et langt skaft så du kan stå på gulvet og nå det hele og køb også en let og stabil aluminiumsstige, du kommer til at flytte den mange gange, så det kan ikke betale sig at spare her.





 
 
Find information om: Byg guiden Byggeri guide
(Hovedkategori: Viden om byggeri)