Hvad koster en ny terrassedør? Komplet prisoversigt med montering

Hvad koster en terrassedør i 2026? Priseksempler med montering

En ny terrassedør koster typisk mellem 14.000 og 36.000 kr. inkl. montering for standardmodeller, mens større skyde- og foldedøre ofte lander i intervallet 35.000–130.000 kr. Prisen afhænger primært af dørtype, materialevalg, glastype og selve monteringsomfanget.

Tabellen herunder giver dig et samlet overblik over de mest almindelige terrassedørtyper og deres prisintervaller i 2026. Alle priser er inkl. moms og professionel montering.

Priserne er vejledende og afhænger af opgavens omfang, materialer og hvor i landet du bor.

Pris på enkelt terrassedør

En enkelt terrassedør i standardmål (80–90 cm bredde) er den mest udbredte og billigste løsning. Selve døren koster fra ca. 6.000–10.000 kr. for en enkel PVC-model op til ca. 15.000–18.000 kr. for træ/alu med 3-lags energiglas. Lægger du montering oveni, ender du typisk på 14.000–22.000 kr. for PVC og 18.000–30.000 kr. for træ/alu.

Prisen påvirkes af tilvalg som sprosser, farvevalg (RAL-farver på aluminiumsdelen koster mere end standardhvid) og sikkerhedsbeslag. En terrassedør med sprosser koster typisk 500–2.000 kr. mere end en glat model, afhængigt af sprossetype.

Pris på dobbelt terrassedør

En dobbelt terrassedør – også kaldet en fransk dør – har to oplukkelige fløje og giver et markant større lysindfald og en bredere åbning til terrassen. Standardbredden er 130–170 cm, og den typiske pris inkl. montering er 22.000–36.000 kr. afhængigt af materiale og glastype.

Dobbelte terrassedøre er populære i nyere huse og ved renovering af ældre parcelhuse, hvor man ønsker bedre forbindelse mellem stue og have. Ønsker du en dobbelt terrassedør med sideparti (fast glasfelt på den ene side), skal du regne med et tillæg på 5.000–12.000 kr. for det ekstra vinduesparti.

Pris på hæveskydedør og foldedør

Hæveskydedøre og foldedøre er de dyreste terrassedørtyper, men giver til gengæld den største glasflade og den mest fleksible åbning. En hæveskydedør i PVC (200–250 cm) koster typisk 25.000–45.000 kr. inkl. montering, mens en aluminiumsversion i 200–300 cm bredde lander på 35.000–75.000 kr.

Foldedøre med 3–4 fløje i aluminium koster fra 45.000 til 90.000 kr., og vælger du en bred løsning med 5–6 fløje (350–500 cm), skal du afsætte 70.000–130.000 kr. Disse løsninger kræver desuden en stærkere overligger og mere omfattende montering, hvilket øger håndværkeromkostningerne.

Hvad koster det at få monteret en terrassedør?

Montering af en terrassedør koster typisk 3.000–12.000 kr. og udgør normalt 15–25 % af den samlede pris. De store udsving skyldes forskelle i dørtype, adgangsforhold og om den eksisterende karm skal fjernes og hullet eventuelt tilpasses.

Tømrerens pris: Timeløn, materialer og skjulte omkostninger

En tømrer tager typisk 400–600 kr. i timen inkl. moms for montering af døre og vinduer. En standard terrassedør tager 3–5 timer at montere inkl. demontering af den gamle dør, tilpasning af hullet, isolering og fugning. Det giver en samlet monteringspris på ca. 3.000–5.000 kr. for en enkelt terrassedør. Du kan læse mere om aktuelle timelønninger i vores guide til tømrer pris.

For skydedøre og foldedøre er tidsforbruget højere – typisk 6–10 timer – fordi der ofte skal udføres tilpasning af muråbningen, montering af bundskinner og justering af tunge glidemekanismer. Her lander monteringsprisen typisk på 6.000–12.000 kr.

Husk at medregne disse poster, som ofte kommer oveni selve monteringen:

• Bortskaffelse af gammel dør: 500–1.500 kr. (afhænger af størrelse og om håndværkeren skal bortkøre den)
• Tilpasning af muråbning: 1.000–4.000 kr. (hvis hulmålet skal udvides eller indsnævres)
• Indvendig afslutning: 500–2.000 kr. (lysninger, indfatninger og maling)
• Kørselstillæg: 0–800 kr. (varierer efter afstand)

Gør-det-selv montering: Hvad sparer du, og hvad risikerer du?

Ved at montere terrassedøren selv kan du spare 3.000–12.000 kr. i håndværkeromkostninger. Men gør-det-selv montering kræver præcision og de rigtige værktøjer: vaterpas, boremaskine, skruemaskine, fugepistol, PU-skum og eventuelt en vinkelsliber til tilpasning af murhullet.

Risikoen ved selvmontering er, at fejl i opmåling, isolering eller fugning kan medføre utætheder, kuldebro og fugtproblemer. Det kan i værste fald betyde, at du ikke opfylder Bygningsreglementets energikrav, og reparation af fejlmontage koster typisk mere end den oprindelige besparelse.

Materialevalg: Træ, træ/alu eller PVC?

Materialet er den enkeltstående faktor, der påvirker både indkøbspris, vedligeholdelsesomkostninger og levetid mest. De tre dominerende materialer til terrassedøre er fyrretræ, træ/alu (træ indvendig, aluminium udvendig) og PVC (plast). Herunder sammenligner vi dem på de parametre, der betyder mest for din økonomi og dagligdag.

Priserne er vejledende og afhænger af opgavens omfang, materialer og hvor i landet du bor.

Fyrretræ: Klassisk charme og lav anskaffelsespris

Terrassedøre i fyrretræ er det mest traditionelle valg og har en mellempris ved indkøb. Den store ulempe er vedligeholdelsen: du skal typisk male eller oliemale den udvendige side hvert 4.–6. år. Én omgang maling af en terrassedør koster ca. 1.500–3.000 kr., hvis du gør det selv, og 3.000–6.000 kr. ved professionel maler. Læs mere i vores guide til maling af døre pris.

Over en 15-årig periode skal du regne med 3–4 malerbehandlinger, hvilket giver en ekstra vedligeholdelsesomkostning på ca. 6.000–24.000 kr. Det kan gøre trædøren dyrere på lang sigt end en træ/alu-løsning, selv om indkøbsprisen er lavere.

Træ/alu: Den bedste investering på lang sigt

Træ/alu-terrassedøre har et indvendigt lag af træ (typisk fyrretræ eller eg) og en udvendig aluminiumsbeklædning. Aluminiummet beskytter mod vejr og vind, så du slipper for udvendig maling. Indkøbsprisen er typisk 20–40 % højere end for ren PVC, men det opvejes af næsten nul udvendig vedligeholdelse.

Mange producenter tilbyder 10–12 års garanti på træ/alu-terrassedøre, og den faktiske levetid er ofte 40–60 år ved korrekt vedligeholdelse af den indvendige træoverflade. Aluminiumsdelen kan leveres i valgfrie RAL-farver, hvilket giver stor designfrihed uden at gå på kompromis med holdbarheden.

PVC (plast): Prisvenligt og ekstremt holdbart

PVC-terrassedøre er det billigste valg og kræver minimal vedligeholdelse – en aftørring med sæbevand er alt, der skal til. Materialet er desuden modstandsdygtigt over for fugt og salt, hvilket gør det ideelt til kystnære boliger og sommerhuse.

Ulempen ved PVC er, at farvevalget traditionelt er begrænset (oftest hvid eller antracit), og at materialet har en lidt lavere isoleringsevne end træ/alu i den samme prisklasse. Ønsker du en terrassedør i træfarve eller en særlig RAL-nuance, findes der foliebekædte PVC-profiler, men de koster typisk 1.000–3.000 kr. ekstra.

Totaløkonomi: Hvad koster en terrassedør over 15 år?

De fleste sammenligner kun indkøbsprisen, men den samlede totaløkonomi (TCO) over dørens levetid kan se markant anderledes ud. Herunder har vi regnet på de tre materialetyper for en enkelt terrassedør i standardstørrelse over en 15-årig periode.

Priserne er vejledende estimater baseret på gennemsnitlige vedligeholdelsesomkostninger. Faktiske energibesparelser afhænger af boligens størrelse, isolering og den gamle dørs tilstand.

Som tabellen viser, kan en fyrretrædør, der ser billig ud ved købet, ende med at koste lige så meget som – eller mere end – en træ/alu-dør over 15 år, primært på grund af 3–4 malerbehandlinger. PVC er den billigste løsning samlet set, mens træ/alu tilbyder den bedste balance mellem æstetik, holdbarhed og totaløkonomi.

Energikrav og glastyper: 2-lags eller 3-lags glas?

Glastypen har stor betydning for både prisen og dørens isoleringsevne. Moderne terrassedøre leveres med enten 2-lags eller 3-lags energiglas, og Bygningsreglementet (BR18) stiller krav til den samlede U-værdi, som bestemmer, hvor godt døren isolerer.

Hvornår er 3-lags glas et lovkrav?

Ifølge Bygningsreglementet (BR18) skal nye og udskiftede terrassedøre i helårsboliger indgå i bygningens samlede energiramme. I praksis betyder det, at 3-lags energiglas med en lav U-værdi (typisk under 1,0 W/m²K for hele dørenheden) er nødvendigt i de fleste nybyggerier og renoveringsprojekter for at opfylde kravene.

For sommerhuse og kolonihavehuse gælder lempeligere energikrav, og her kan 2-lags glas i mange tilfælde være tilstrækkeligt. Dog vælger stadig flere sommerhusejere 3-lags glas for at forlænge brugssæsonen og reducere varmeudgifterne. Prisforskellen mellem 2-lags og 3-lags glas er typisk 1.000–3.000 kr. per dør. Du kan læse mere om glasvalg i vores guide til energiruder pris.

Energisprosser vs. gennemgående sprosser

Terrassedøre med sprosser er populære i traditionelle huse og villaer fra før 1960. Der findes to hovedtyper: energisprosser (indlagt mellem glaslagene) og gennemgående sprosser (monteret på glassets yderside). Forskellen påvirker både udseende, pris og isoleringsevne.

Energisprosser er indlagt mellem glaslagene og påvirker ikke dørens U-værdi, fordi de ikke bryder glassets isolerende funktion. Gennemgående sprosser skaber et mere autentisk, historisk udseende, men kan øge varmetabet marginalt og kræver mere rengøring.

Prismæssigt koster energisprosser typisk 500–1.500 kr. ekstra per dør, mens gennemgående sprosser koster 1.500–3.000 kr. ekstra, da de kræver mere håndværk i produktionen.

Sikkerhed og tilvalg: Sådan sikrer du din terrassedør mod indbrud

Terrassedøre er ifølge Det Kriminalpræventive Råd en af de mest udnyttede indgangsveje ved indbrud i parcelhuse. Det skyldes, at mange ældre terrassedøre kun har et simpelt paskvilgreb uden egentlig låsefunktion. Sikkerhedstilvalg bør derfor altid indgå i din prisovervejelse.

Paskvilgreb med indvendig cylinderlås og RC2-sikring

Et paskvilgreb er den lukkemekanisme, der holder terrassedøren lukket. Standardgreb uden lås kan åbnes udefra med simpelt værktøj på få sekunder. Et opgradereret paskvilgreb med indvendig cylinderlås koster typisk 500–2.000 kr. ekstra og gør det markant sværere at bryde døren op.

For højere sikkerhedsniveau kan du vælge en terrassedør med RC2- eller RC2N-klassificering. RC2 er en europæisk standard, der betyder, at døren er testet mod indbrudsforsøg med almindeligt håndværktøj i mindst 3 minutter. RC2-sikrede terrassedøre koster typisk 2.000–5.000 kr. mere end en standardmodel, men kan give rabat på din indboforsikring.

En terrassedør med RC2-sikring modstår indbrudsforsøg med skruetrækker, tang og kile i mindst 3 minutter ifølge den europæiske standard EN 1627.

Børnesikring og dørbremse

Har du små børn, bør du overveje børnesikring på paskvilgrebet, så det ikke kan åbnes af nysgerrige småbørn. Prisen for en børnesikring er typisk 200–500 kr. og kan ofte monteres efterfølgende.

En dørbremse forhindrer, at terrassedøren slår op i stormvejr og beskadiger hængsler eller glas. En hydraulisk dørbremse koster 300–800 kr. og er en billig forsikring mod dyre reparationer. Begge tilvalg kan monteres af en snedker eller tømrer på under en time.

Vinduesdør, terrassedør og facadedør: Hvad er forskellen?

Begreberne vinduesdør, terrassedør og facadedør bruges ofte i flæng, men der er konkrete forskelle i konstruktion, pris og anvendelse, som kan påvirke dit valg.

En terrassedør er en glasdør med en typisk ramme- og karmbredde på 55–80 mm. Den er designet til at give god adgang til terrasse eller have og har normalt glas i hele dørfladen. En vinduesdør ligner en terrassedør, men har ekstra smalle rammer og karme (ofte ned til 35–50 mm), hvilket giver mere lys og et lettere visuelt udtryk. Vinduesdøre koster typisk 1.000–3.000 kr. mere end tilsvarende terrassedøre, fordi den smallere profil kræver mere avanceret produktion.

En facadedør (hoveddør) er derimod en massiv dør med kraftigere hængsler, flerpoints-låsesystem og højere indbrudssikkerhed. Facadedøre har sjældent glas i fuld højde og er konstrueret som den primære indgangsdør. Prismæssigt ligger facadedøre typisk højere end terrassedøre – du kan læse mere i vores guide til ny hoveddør pris.

Opmåling af terrassedør: Trin-for-trin guide

Korrekt opmåling er afgørende for, at din nye terrassedør passer præcist i muråbningen. Forkert opmåling kan medføre dyre tilpasninger eller endda, at du skal bestille en ny dør. Her er en trin-for-trin guide til, hvordan du måler korrekt.

Fra hulmål til karmmål: Sådan beregner du det rigtige mål

Hovedreglen er: Karmmål = Hulmål minus ca. 2 cm i bredden og 1,5–2 cm i højden. Den ekstra plads (kaldet “luft”) bruges til at justere og isolere karmen i murhullet. Måler du forkert, risikerer du enten en dør, der er for stor til hullet, eller for store fuger, der kompromitterer isoleringen.

1. Mål bredden tre steder. Mål murhullets bredde foroven, på midten og forneden. Notér det smalleste mål – det er dit hulmål for bredden.
2. Mål højden tre steder. Mål murhullets højde i venstre side, midten og højre side. Notér det mindste mål som dit hulmål for højden.
3. Kontrollér vinklen. Mål diagonalerne fra hjørne til hjørne. Forskellen bør ikke overstige 5 mm. Hvis den er større, kan murhullet være skævt, og du bør kontakte en tømrer.
4. Beregn karmmålet. Træk ca. 20 mm fra bredden og 15–20 mm fra højden. Det er det karmmål, du skal bestille døren i.
5. Tjek bundkarmens plads. Sørg for, at der er plads til bundkarmen og en eventuel løftekant eller skinner (særligt vigtigt ved hæveskydedøre).

Brugt terrassedør: Kan det betale sig?

Brugte terrassedøre kan findes på markedspladser og genbrugsstationer som Genbyg fra ca. 2.000 kr. og op. Prisbesparelsen er markant – ofte 50–80 % sammenlignet med en ny dør – men der er vigtige forbehold.

En brugt terrassedør mangler typisk CE-dokumentation, har ældre glas med dårligere isoleringsevne (ofte 2-lags uden lavemissionsbelægning) og kommer uden garanti. Hvis du installerer en brugt dør i en helårsbolig, risikerer du, at den ikke lever op til BR18-energikravene, og du mister muligheden for at opnå energibesparelsen.

Bæredygtighedsmæssigt er genbrug positivt, fordi du undgår CO2-udledning fra produktion af en ny dør. Men energimæssigt taber du typisk mere i varmetab over dørens resterende levetid, end du sparer i CO2. Brugte terrassedøre er derfor primært en god løsning til uopvarmede bygninger som kolonihavehuse, skure og værksteder.