Hvad koster en udestue? Komplet prisguide med eksempler

Hvad koster en udestue? Priseksempler og gennemsnitspriser i 2026

Prisen på en udestue i Danmark i 2026 afhænger primært af tre ting: størrelse, isoleringsgrad og om du vælger en byg-selv-pakke eller totalentreprise med professionel montering. En helt enkel, uisoleret udestue i budgetmaterialer kan opføres for omkring 20.000–30.000 kr. ved høj egenindsats, mens en skræddersyet helårsudestue med store glaspartier og fagmontage typisk lander mellem 200.000 og 450.000 kr.

Tabellen herunder giver et overblik over de typiske prisniveauer for udestuer opdelt efter størrelse og type. Priserne inkluderer materialer og fundament, men montageomkostninger varierer afhængigt af, om du bygger selv eller hyrer fagfolk.

Priserne er vejledende og afhænger af opgavens omfang, materialer og hvor i landet du bor.

Hvad koster en 20 m² udestue?

En 20 m² udestue koster typisk mellem 100.000 og 300.000 kr. Det store spænd skyldes forskellen mellem en uisoleret sommerudestue med polycarbonat-tag og en helårsisoleret løsning med termoruder og aluminiumsprofiler. For de fleste boligejere lander en 20 m² udestue med professionel montering og standard isolering i intervallet 150.000–250.000 kr.

Prisen påvirkes markant af dit valg af fundament, skeletmateriale og glastype. En 20 m² udestue med skruefundament og PVC-profiler ligger i den lave ende, mens en løsning med støbt betonfundament og træ/alu-profiler placerer sig i den høje ende. Tilkøb af integreret solafskærmning, tagrender og elinstallationer kan tilføje 15.000–50.000 kr. ekstra.

Hvad koster en isoleret udestue på 30 m²?

En isoleret udestue på 30 m² koster typisk 350.000 kr. og opefter. For en fuldt helårsisoleret løsning med lavenergi-termoruder (U-værdi omkring 1,1), isolerede gulv- og tagkonstruktioner samt professionel montering bør du budgettere med 350.000–500.000 kr. Prisen stiger yderligere, hvis du vælger integrerede terrassedøre, gulvvarme eller arkitekttegnet design.

Den høje pris afspejler, at en 30 m² helårsudestue i praksis fungerer som en tilbygning og skal opfylde strengere krav i Bygningsreglementet (BR18) til energiramme, ventilation og konstruktion. Fundamentet skal dimensioneres til den ekstra belastning, og klimaskærmen skal isoleres til minimum de gældende U-værdikrav.

Ifølge danske byggeportaler ligger kvadratmeterprisen for en isoleret udestue af denne størrelse typisk på 12.000–18.000 kr./m² med montering, mens en premium-løsning med arkitektonisk tilpasning og højisolerende glas kan nå 20.000–25.000 kr./m².

Priseksempel: Byg-selv udestue (Bauhaus) vs. skræddersyet totalentreprise

Prisforskellen mellem en byg-selv udestue og en skræddersyet løsning fra en totalentreprenør er markant. En moduludestue fra f.eks. Bauhaus eller Willab Garden fås som byg-selv-pakke fra ca. 21.000–30.000 kr. for de mindste modeller, mens en fuldstændig skræddersyet alu- eller træ/alu-udestue med professionel projektering og montering typisk starter omkring 180.000–200.000 kr.

Byg-selv-pakker fra leverandører som Bauhaus egner sig til den handyman-erfarne boligejer, der primært ønsker en sommerudestue til brug i de varmere måneder. Skræddersyede løsninger er derimod designet til helårsbrug og kan tilpasses husets arkitektur ned til mindste detalje. Valget afhænger af dit budget, dit ambitionsniveau og hvor meget du selv kan og vil stå for.

Prisfaktorer: Hvad bestemmer den endelige pris på din udestue?

Den samlede pris på en udestue er sammensat af en række delelementer, som hver især kan variere betydeligt. De fire vigtigste prisfaktorer er fundamentet, isoleringsgraden, skeletmaterialet og glastypen. Nedenfor gennemgår vi hver enkelt, så du kan vurdere, hvor det giver mening at investere – og hvor du eventuelt kan spare.

Fundament og jordarbejde: Skruefundament vs. støbt beton

Fundamentet er en ofte overset post i budgettet, men det udgør typisk 10–20 % af den samlede pris. For en udestue har du som udgangspunkt to muligheder: skruefundamenter (også kaldet jordskruer) eller et traditionelt støbt betonfundament. Valget påvirker både pris, byggetid og krav til jordarbejde.

Skruefundamenter skrues direkte ned i jorden med en maskine og kræver minimal gravning. De egner sig til lettere konstruktioner som uisolerede og lettere isolerede udestuer. Et støbt betonfundament er dyrere og mere tidskrævende, men giver højere bæreevne og er typisk påkrævet til tunge, helårsisolerede konstruktioner. Læs mere om støbning af fundament pris i vores dedikerede guide.

Priserne er vejledende og afhænger af opgavens omfang, materialer og hvor i landet du bor.

Jordforholdene på din grund spiller også en rolle. Blød eller leret jord kan kræve ekstra jordarbejde, dræning eller pæle, hvilket øger udgifterne. Ligger din grund i et område med høj grundvandsstand, bør du få foretaget en jordbundsundersøgelse, inden du beslutter dig for fundamenttype.

Isoleringsgrad: Sommerudestue vs. helårsisoleret udestue

Isoleringsgraden er den enkeltfaktor, der har størst indflydelse på prisen pr. kvadratmeter. En uisoleret sommerudestue med enkelt polycarbonat-tag og enkel glas koster typisk 5.000–12.000 kr./m², mens en helårsisoleret udestue med termoruder, isoleret gulv og isoleret tagkonstruktion ligger på 15.000–25.000 kr./m².

Forskellen skyldes, at en helårsudestue kræver materialer med lave U-værdier i alle flader: gulv, vægge og tag. U-værdien angiver, hvor meget varme der slipper igennem pr. kvadratmeter – jo lavere U-værdi, desto bedre isolering. For helårsbrug anbefaler fagfolk typisk termoruder med en U-værdi på omkring 1,0–1,1 W/m²K, mens en uisoleret løsning med polycarbonat-plader har en U-værdi på 2,5–3,5 W/m²K.

En mellemløsning er den “3-sæsons udestue” med forbedret isolering, som kan bruges fra tidligt forår til sent efterår. Denne type bruger typisk 2-lags polycarbonat i taget og termoruder i siderne, og prisen ligger midt imellem de to yderpunkter. Ønsker du at forlænge sæsonen yderligere, kan du læse mere om efterisolering pris.

Materialevalg til skelet: Træ, aluminium eller PVC?

Skelettet – den bærende konstruktion – fås i tre hovedmaterialer: træ, aluminium og PVC (ofte VEKA PVC-profiler). Hvert materiale har forskellige egenskaber i forhold til holdbarhed, vedligeholdelse, æstetik og pris. Valget bør tilpasses dit budget, husets stil og den ønskede isoleringsgrad.

Aluminium er det foretrukne materiale til udestuer med store, ubrudte glaspartier, fordi profilen er slank og stærk nok til at bære tunge termoruder. Træ/aluminium-kombiprofiler forener træets varme udseende indvendigt med aluminiums vejrbestandighed udvendigt. Denne løsning er dog også den dyreste. PVC-profiler er det billigste valg og tilbyder god isoleringsevne, men kan virke massivere og har færre tilpasningsmuligheder.

Har du brug for en tømrer til skeletopbygningen, bør du budgettere med 400–700 kr./time inkl. moms for en erfaren håndværker i 2026.

Glastype og tag: Polycarbonat vs. lavenergi-termoruder

Glaspartier og tagmateriale udgør ofte den største enkeltpost i materialebudgettet. De to mest udbredte tagløsninger til udestuer er polycarbonat-plader og glasruder (termoruder). Valget mellem dem har stor betydning for lysindfald, isoleringsevne, støjniveau og samlet pris.

Polycarbonat er et populært budgetvalg, fordi det er let, slagfast og billigt. Det giver et behageligt, diffust lys, men isolerer væsentligt dårligere end termoruder. Til helårsbrug er termoruder med lavenergibelægning (lavemissionsglas) den anbefalede løsning, da de reducerer varmetabet med op til 60–70 % sammenlignet med polycarbonat.

Solafskærmende glas er et tilvalg, der koster 15–30 % mere end standard termoruder, men som reducerer overophedning om sommeren. For udestuer med sydvendt placering kan solafskærmning være en fornuftig investering, der både øger komforten og reducerer behovet for mekanisk ventilation.

En tommelfingerregel for udestuer: Jo lavere U-værdi i glasset, desto færre måneder om året med ubehagelig kulde eller varme – og desto lavere energiomkostninger på lang sigt.

Udestue pris med montering: Hvad koster håndværkeren?

Montageomkostninger udgør typisk 25–40 % af den samlede pris på en udestue med professionel opførelse. For en standard udestue på 15–20 m² skal du regne med 30.000–80.000 kr. for selve håndværkerarbejdet, afhængigt af konstruktionens kompleksitet og den geografiske placering. I storbyområder som København og Aarhus ligger timepriserne generelt 10–15 % over landsgennemsnittet.

Gør-det-selv udestue: Hvad kan du spare ved at bygge selv?

Ved at vælge en byg-selv-pakke og stå for monteringen selv kan du spare 30.000–80.000 kr. på arbejdsløn. Moduludestuer fra leverandører som Bauhaus og Willab Garden er designet til selvmontering og leveres med trinvise vejledninger. En habil gør-det-selv person kan typisk opføre en 10–15 m² moduludestue på 2–4 weekender.

Besparelsen kræver dog, at du har basalt værktøj (boremaskine, vaterpas, stige, eventuelt stilladsskruer) og erfaring med elementsamling. Du skal også selv sørge for fundamentet, som ikke er inkluderet i de fleste byg-selv-pakker. Regn desuden med ekstra tid til eventuel elinstallation, som altid skal udføres af en autoriseret elektriker.

Professionel montering og garanti: Er det pengene værd?

Professionel montering giver dig en færdig udestue uden egenindsats og med fuld garanti på både materialer og udførelse. Ved totalentreprise håndterer leverandøren alt fra opmåling og projektering til fundament, montage og afsluttende finish. Du får typisk 5–10 års garanti på konstruktionen og mulighed for at klage til Byggeriets Ankenævn ved tvister.

Samarbejdspartneren 3byggetilbud.dk, der har formidlet over 400.000 byggeopgaver siden år 2000, viser en Trustpilot-score på 4,6 stjerner. Det understreger, at tilbudsformidling via etablerede platforme kan hjælpe med at finde kvalificerede håndværkere til konkurrencedygtige priser.

Professionel montering er særligt værd at overveje, hvis du planlægger en helårsisoleret udestue, da korrekt udførelse af dampspærre, klimaskærm og tætning er afgørende for at undgå fugt- og kondensproblemer. Fejl i disse detaljer kan resultere i dyre skader over tid.

Skal man have byggetilladelse til en udestue?

Ja, i de fleste tilfælde kræver en udestue byggetilladelse. En udestue betragtes juridisk som en tilbygning, og kommunen skal godkende, at projektet overholder lokalplanen, bebyggelsesprocenten og de tekniske krav i Bygningsreglementet (BR18). Undtagelserne er meget få og gælder typisk kun helt simple overdækninger uden faste vægge.

Ansøgning om byggetilladelse sker digitalt via portalen Byg og Miljø, som er det officielle system til byggeansøgninger i alle danske kommuner. Du kan læse mere om de typiske omkostninger i vores guide til byggetilladelse pris.

Byggeprocenten: Sådan beregner du, om du har plads

Byggeprocenten angiver, hvor stor en del af din grund der må bebygges. For parcelhuse i åben-lav bebyggelse er den maksimale byggeprocent typisk 30 %, men den kan variere afhængigt af kommunens lokalplan. En udestue tæller med i det samlede etageareal, uanset om den er opvarmet eller ej.

Du beregner din nuværende byggeprocent med denne formel:

Byggeprocent = (Samlet etageareal i m² / Grundens areal i m²) × 100

Eksempel: Har du et hus på 140 m² på en grund på 800 m², er din nuværende byggeprocent 17,5 %. Tilføjer du en udestue på 20 m², stiger den til 20 %. Med en maksimal byggeprocent på 30 % har du dermed plads inden for rammen.

Du finder dit etageareal og grundareal i BBR-registret (Bygnings- og Boligregistret), som er frit tilgængeligt online. Overskrider du den tilladte byggeprocent, kan kommunen afvise din ansøgning eller kræve dispensation – en proces der ofte tager ekstra tid og ikke altid bevilges.

BR18 og energiramme: Er en udestue opvarmet?

Ifølge Bygningsreglementet (BR18) betragtes en udestue kun som opvarmet, hvis den har en permanent opvarmningskilde og er isoleret tilstrækkeligt til at kunne opvarmes til mindst 15 °C hele året, eller hvis der er en åben forbindelse (uden dør) til den opvarmede bolig. Denne klassificering har stor betydning for de tekniske krav.

En opvarmet udestue skal opfylde BR18’s krav til energiramme, herunder maksimale U-værdier for gulv, vægge, tag og vinduer. Det betyder i praksis, at konstruktionen skal isoleres til samme standard som resten af boligen. En uopvarmet udestue har lempeligere krav, men skal stadig overholde regler for stabilitet, sikkerhed, brandforhold og fugtforhold.

Et vigtigt krav i BR18 er, at der skal være en tæt dør med en U-værdi på maks. 1,8 W/m²K mellem boligen og en uopvarmet udestue. Denne dør sikrer, at boligens klimaskærm forbliver intakt, og at energiforbruget ikke stiger ukontrolleret. Fjerner du døren mellem bolig og udestue, skal hele udestuen leve op til kravene for opvarmet beboelse.

1. Tjek lokalplanen. Kontakt din kommune eller slå op i lokalplanen for at finde krav til materialer, højde, afstand til skel og byggeprocent.
2. Beregn byggeprocenten. Find dit nuværende etageareal i BBR og beregn, om der er plads til udestuen inden for den tilladte grænse.
3. Udarbejd tegninger. Du skal typisk indsende situationsplan, facade- og snittegninger samt en konstruktionsbeskrivelse.
4. Ansøg via Byg og Miljø. Opret din ansøgning digitalt med alle nødvendige bilag. Sagsbehandlingstiden varierer fra 2 til 12 uger afhængigt af kommunen.
5. Afvent tilladelse. Start aldrig byggeriet, før du har modtaget skriftlig byggetilladelse. Uanmeldt byggeri kan kræves fjernet.

Placering og design: Udestue på gavl vs. integreret tilbygning

Placeringen af din udestue har stor betydning for både prisen og den daglige brugsværdi. De to mest almindelige placeringer er på husets gavl og langs facaden som integreret tilbygning. Hver løsning har arkitektoniske, praktiske og økonomiske konsekvenser.

En udestue på gavl er typisk den enkleste og billigste løsning, fordi den tilsluttes ét punkt på huset med begrænset indgreb i den eksisterende konstruktion. Tagafslutningen er mere ligetil, og der er sjældent behov for at flytte tagrender eller ændre eksisterende vinduesåbninger. Til gengæld kan gavlplaceringen begrænse udestuen i bredden.

En integreret tilbygning, hvor udestuen bygges langs husets langside eller erstatter en eksisterende terrasse, giver ofte bedre adgang fra stuen og et mere sammenhængende arkitektonisk udtryk. Denne løsning er dog dyrere, fordi den typisk kræver tilpasning af taget, flytning af afløb eller tagrender og eventuelt strukturelle ændringer i den eksisterende mur. Prisforskellen mellem gavlplacering og integreret tilbygning kan udgøre 20.000–60.000 kr. ekstra for den integrerede løsning.

Uanset placering bør du overveje verdenshjørnet. En sydvendt udestue giver mest sol og lys, men kan kræve solafskærmning for at undgå overophedning. En nordvendt placering giver mere jævn temperatur, men mindre direkte sollys. Øst-vest-orientering giver morgen- eller aftensol afhængigt af retningen.

Havestue vs. udestue: Hvad er forskellen, og hvad skal du vælge?

Begreberne havestue og udestue bruges ofte i flæng, men der er reelle forskelle i konstruktion, anvendelse og pris. En udestue er typisk en lettere konstruktion med glas- eller polycarbonat-tag, primært beregnet til sæsonbrug fra forår til efterår. En havestue (også kaldet vinterhave) er derimod en fuldt isoleret og opvarmet glastilbygning, der kan bruges hele året.

Hvis dit primære formål er at nyde haven i de lyse måneder med beskyttelse mod regn og vind, er en udestue den mest økonomiske løsning. Ønsker du derimod et ekstra opholdsrum, der fungerer hele året – og som øger boligens registrerede areal i BBR – bør du vælge en havestue eller vinterhave. Vær opmærksom på, at en havestue typisk koster 2–3 gange mere pr. m² end en enkel udestue.

Et mellemvalg er en overdækket terrasse, som er endnu billigere end en udestue, men til gengæld kun giver tag og eventuelt delvis afskærmning – uden lukkede glasvægge.

Driftsomkostninger: Opvarmning af uisoleret vs. helårsisoleret udestue

En ofte overset post i det samlede budget er driftsomkostningerne – særligt opvarmning. Forskellen i varmeudgift mellem en uisoleret og en helårsisoleret udestue er markant og bør indgå i din økonomiske vurdering, inden du vælger isoleringsgrad.

En uisoleret udestue med polycarbonat-tag og enkelt glas har en samlet U-værdi, der typisk er 3–4 gange højere end en helårsisoleret løsning. Det betyder, at forsøg på at opvarme en uisoleret udestue med en el-radiator eller terrassevarmer i de kolde måneder resulterer i et meget højt energiforbrug og en tilsvarende stor varmeregning. I praksis er det sjældent økonomisk forsvarligt at opvarme en uisoleret udestue.

En helårsisoleret udestue på 20 m² med termoruder (U-værdi 1,1) og isoleret gulv og tag kan derimod opvarmes til behagelig temperatur året rundt til en overkommelig pris. Med en varmepumpe eller tilslutning til boligens eksisterende centralvarme ligger de ekstra årlige varmeomkostninger typisk på 2.000–5.000 kr. for en 20 m² udestue, afhængigt af energikilde og forbrugsmønster.

Vedligeholdelsesomkostninger bør også indregnes. En udestue med trækonstruktion kræver maling eller oliering hvert 3.–5. år til en pris på 3.000–8.000 kr. Aluminium og PVC kræver derimod kun rengøring. Polycarbonat-tage kan gulne og blive skøre efter 15–20 år og skal udskiftes, mens glasruder typisk holder 25–40 år.

Værdistigning: Hvor meget øger en udestue din boligværdi?

En velintegreret udestue kan øge din boligs attraktivitet og salgspris, men effekten afhænger af kvaliteten, placeringen og det lokale boligmarked. Danske boligguides peger på, at tilføjelse af en udestue typisk indgår positivt i vurderingen af ejendommens samlede attraktivitet, særligt hvis den fremstår som en naturlig del af boligen.

En helårsisoleret udestue, der registreres som ekstra beboelsesareal i BBR, øger det officielle boligareal og kan dermed påvirke ejendomsvurderingen direkte. En uisoleret sommerudestue registreres typisk ikke som beboelse og bidrager derfor primært med æstetisk og funktionel værdi. Som tommelfingerregel bør du ikke forvente at få den fulde anlægsinvestering retur ved salg, men en velbygget udestue kan typisk tilføre 50–75 % af anlægsudgiften i merværdi.

Det er værd at bemærke, at en billigt udført eller forsømt udestue kan have den modsatte effekt og skræmme potentielle købere væk. Kvalitet og vedligeholdelse er derfor afgørende for værdistigning.

Sådan indhenter du tilbud på en udestue

Når du har fastlagt størrelse, isoleringsgrad og materialeønsker, er næste skridt at indhente konkrete tilbud. En god byggebeskrivelse er nøglen til at modtage præcise og sammenlignelige tilbud fra forskellige håndværkere.