Hvad koster jordvarme? Priser, drift og tilskud for dit hus

Hvad koster et jordvarmeanlæg?

Et komplet jordvarmeanlæg med horisontale slanger koster i 2026 typisk mellem 150.000 og 250.000 kr. inkl. varmepumpe, kollektorslanger, gravearbejde og VVS-installation. Prisen varierer med boligens størrelse, jordbundens termiske ledningsevne og det samlede varmebehov. Med tilskud fra Varmepumpepuljen på 27.000 kr. reduceres den reelle investering mærkbart.

Etableringsprisen dækker selve jordvarmepumpen, jordslanger (kollektorslanger med frostvæske/brine), nedgravning i haven, tilslutning til boligens eksisterende varmefordeling og el-tilslutning. De store prisudsving skyldes forskelle i boligareal, jordforhold, valg af fabrikat og den enkelte installatørs prissætning.

Ifølge Bolius’ opvarmningsanalyse – baseret på Forsyningstilsynets prisstatistik – er jordvarme blandt de billigste opvarmningsformer i Danmark, når man medregner den samlede årlige udgift inkl. afskrivning, service og renter.

Pris på jordvarme baseret på boligens størrelse

Jordvarme pris pr. m² falder med stigende boligareal, fordi en del af de faste omkostninger (varmepumpe, tilslutning, mobilisering) fordeles over flere kvadratmeter. Nedenstående tabel viser typiske etableringsomkostninger for horisontale jordvarmeanlæg inkl. varmepumpe, slanger, nedgravning og installation.

Priserne er vejledende og afhænger af opgavens omfang, materialer og hvor i landet du bor.

For et typisk parcelhus på 140 m² kan du forvente en samlet pris i intervallet 110.000–140.000 kr., mens et større hus på 200 m² typisk havner mellem 125.000–160.000 kr. baseret på ovenstående prisniveauer. Nogle udbydere opererer med højere priser – op til 250.000 kr. – afhængigt af anlægstype og projektets kompleksitet.

Jordvarme pris pr. m² ligger typisk i intervallet 600–1.000 kr./m². Prisen pr. m² er lavest for store boliger, hvor de faste omkostninger til varmepumpe og tilslutning fordeles over et større areal.

Hvad afgør prisen på et jordvarmeanlæg?

Prisen på etablering af jordvarme afhænger af flere tekniske og praktiske faktorer. De tre vigtigste omkostningsdrivere er varmepumpens kapacitet, jordbundsforholdene og den samlede slangelængde, der skal nedgraves.

Varmepumpens kapacitet og SCOP-værdi

Jordvarmepumpens SCOP-værdi (Seasonal Coefficient of Performance) angiver, hvor mange kWh varme pumpen leverer pr. forbrugt kWh el over en hel varmesæson. En typisk jordvarmepumpe har en SCOP-værdi på 3,0–4,5, hvilket betyder, at den leverer 3–4,5 gange mere energi, end den forbruger i strøm.

En pumpe med højere SCOP-værdi er dyrere i indkøb, men reducerer elregningen markant over anlæggets levetid. For et parcelhus med et årligt varmebehov på 15.000 kWh giver forskellen mellem SCOP 3,0 og SCOP 4,0 en årlig elbesparelse på ca. 1.250 kWh – svarende til omtrent 2.500 kr. ved en elpris på 2 kr./kWh.

Jordbunden: Lerjord vs. sandjord

Jordbundens termiske ledningsevne har direkte indflydelse på, hvor effektivt jordslangerne kan optage varme – og dermed på den samlede pris. Lerjord leder varme betydeligt bedre end tør sandjord, fordi lerpartiklerne fastholder fugtighed, som forbedrer varmetransporten.

I praksis betyder det, at du i lerjord kan nøjes med kortere slangelængder pr. kW varmebehov, hvilket reducerer udgifterne til både slanger og gravearbejde. I tør sandjord skal slangelængden øges med op til 30–50 % for at opnå den samme varmeydelse, og det fordyrer anlægget.

Hvis du er i tvivl om din jordbund, kan en jordbundsundersøgelse give svar. Det er en investering, der kan forebygge underdimensionering – som i værste fald kan føre til gradvis nedkøling af jorden (den såkaldte permafrost-effekt), hvor anlæggets ydelse falder over tid.

Jordslangernes længde og dybde

Ved et horisontalt jordvarmeanlæg nedgraves kollektorslangerne typisk i en dybde på 0,8–1,0 meter med en indbyrdes afstand på 1,0–1,5 meter mellem hvert slangeforløb. Den samlede slangelængde afhænger af boligens varmebehov og jordens evne til at afgive varme.

Som tommelfingerregel kræver et gennemsnitligt dansk parcelhus mellem 200 og 400 meter jordslange. Jo længere slangelængde, jo dyrere anlæg – både fordi materialeprisen stiger, og fordi gravearbejdet tager længere tid. Slangerne fyldtes med en frostsikker brine-væske, der cirkulerer og optager jordvarmen.

Vertikal jordvarme pris: Hvad koster lodret jordvarme?

Lodret (vertikal) jordvarme er en alternativ løsning, hvor en eller flere boringer udføres til 100–200 meters dybde i stedet for at nedgrave horisontale slanger. Metoden er relevant for grunde med begrænset haveareal, hvor der ikke er plads til de 400–600 m² overflade, som et horisontalt anlæg kræver.

Et komplet vertikalt jordvarmeanlæg starter typisk fra 350.000 kr. inkl. moms. Det gør lodret jordvarme ca. 40–60 % dyrere end et tilsvarende horisontalt anlæg. Merprisen skyldes primært boreudstyr, boremeterpris og de skærpede miljøkrav ved dybe boringer nær grundvandsmagasiner.

Til gengæld er den termiske ydelse mere stabil ved vertikale boringer, fordi jorden i 100–200 meters dybde holder en konstant temperatur på ca. 8–10 °C hele året. Det kan give en marginalt højere SCOP-værdi end horisontale slanger, som påvirkes af årstidsudsving i de øverste jordlag.

Hvad koster jordvarme i drift og årlig besparelse?

De løbende driftsomkostninger ved jordvarme består primært af elforbrug til varmepumpen, årligt serviceeftersyn og mindre vedligeholdelsesposter som filterudskiftning. For en gennemsnitlig husstand fordeler de årlige udgifter sig typisk således:

• Elforbrug: 4.000–8.000 kr./år (afhængigt af elpris og boligens isolering)
• Serviceeftersyn: ca. 2.500 kr./år
• Filterudskiftning m.m.: 200–400 kr./år

De samlede driftsudgifter for jordvarme ligger dermed typisk på 5.000–8.000 kr. pr. år for et parcelhus på 130–170 m² ved en elpris på ca. 2 kr./kWh. Sætter du jordvarme op mod andre opvarmningsformer og medregner afskrivning, service og renter, ser det samlede billede således ud ifølge Bolius:

Priserne er vejledende og afhænger af opgavens omfang, materialer og hvor i landet du bor.

Typiske beregninger viser, at du kan reducere dine varmeudgifter med 50–75 % ved skift til jordvarme fra elvarme eller oliefyr. For et parcelhus på 140 m² kan den årlige besparelse nå 12.000–18.000 kr., hvilket giver en tilbagebetalingstid på 7–10 år afhængigt af den tidligere opvarmningsform og energipriserne. Overvejer du at skifte fra oliefyr, kan du læse mere om processen i vores guide til skift fra oliefyr til varmepumpe pris.

Er jordvarme billigere end en luft til vand-varmepumpe?

Jordvarme og luft til vand-varmepumpe er begge effektive grønne opvarmningsformer, men de adskiller sig væsentligt i etableringspris, driftseffektivitet og levetid. Nedenstående sammenligning hjælper dig med at vurdere, hvilken løsning der passer bedst til din bolig.

Kort sagt: Jordvarme er dyrere at etablere, men har en højere SCOP-værdi og markant længere levetid på jordslangerne. Over en 30-årig periode vil jordvarme typisk være den billigste løsning, fordi du kun behøver at udskifte selve varmepumpen – ikke slangerne. En luft til vand-varmepumpe er til gengæld billigere at komme i gang med og stiller minimale krav til grunden.

Kombinerer du jordvarme med gulvvarme, udnytter du anlæggets fulde potentiale, fordi gulvvarme fungerer optimalt ved de lave fremløbstemperaturer, som en jordvarmepumpe leverer.

Tilskud til jordvarme i 2026: Varmepumpepuljen og skatteregler

I 2026 kan du søge tilskud fra Energistyrelsens Varmepumpepulje, når du etablerer et jordvarmeanlæg. Tilskuddet er fastsat til 27.000 kr. pr. installation for jordvarmepumper (væske-til-vand), uanset boligens størrelse. Puljen åbnede den 5. februar 2026 og blev tilført 200 mio. kr. ekstra grundet stor efterspørgsel.

Tidligere var tilskuddets størrelse afhængig af varmepumpens energiklasse (19.000 kr. for A+++ og 14.000 kr. for A++). Fra 2026 gives ét fast beløb, hvilket forenkler ansøgningsprocessen.

1. Tjek, om du er berettiget. Du skal eje boligen, og den skal opvarmes med gas, olie eller elvarme – ikke fjernvarme. Boligen skal være helårs.
2. Indhent tilbud fra VE-godkendte installatører. Du skal have et konkret tilbud, før du ansøger. Kun installatører med VE-godkendelse (Vedvarende Energi-ordningen) kvalificerer.
3. Ansøg via SparEnergi.dk. Energistyrelsens digitale portal håndterer ansøgningen. Du får svar inden for få uger.
4. Få installationen udført. Anlægget skal installeres inden for den tidsramme, tilsagnet angiver – typisk 12 måneder.
5. Indsend dokumentation og modtag tilskud. Upload faktura og installationsbevis, og tilskuddet udbetales direkte til din konto.

Krav til din grund: Hvor meget plads kræver jordvarme?

Et horisontalt jordvarmeanlæg kræver et stort, frit haveareal, hvor jordslangerne kan nedgraves. Tommelfingerreglen er, at du skal have 2–3 gange boligens opvarmede areal til rådighed i haven. Et hus på 150 m² kræver altså typisk 300–450 m² haveareal til slangerne.

Arealet skal være frit for store træer, dybe røddér og faste belægninger. Skyggegivende træer reducerer jordens varmeoptag, og rødder kan beskadige kollektorslangerne over tid. Haven genetableres efter gravearbejdet, men du skal forvente, at græsplænen skal retableres.

Har du en lille grund, men stadig ønsker jordvarme, kan vertikal jordvarme med boring til 100–200 meters dybde være et alternativ – dog til en væsentligt højere pris.

Lovkrav: Jordvarmetilladelse og det lovpligtige årlige eftersyn

Etablering af jordvarme kræver en jordvarmetilladelse fra din kommune. Tilladelsen reguleres efter Miljøstyrelsens jordvarmebekendtgørelse og sikrer, at anlægget ikke udgør en risiko for grundvandet. Ansøgningen indsendes typisk digitalt via kommunens hjemmeside og behandles inden for 4–8 uger.

For vertikale boringer er miljøkravene skærpede, fordi boringen kan passere grundvandsmagasiner. Her kræves ofte en udvidet miljøvurdering, og kommunen kan stille krav om cementlukning af specifikke jordlag for at forhindre forurening.

Når anlægget er i drift, skal det have et lovpligtigt årligt eftersyn udført af en certificeret montør. Eftersynet kontrollerer brine-tryk, frostsikring, pumpens effektivitet og eventuelle lækager i slangesystemet. Prisen for det årlige eftersyn er typisk inkluderet i de ca. 2.500 kr./år, som budgetteres til service.

Jordvarme pris “gør det selv” – hvad må du lave selv?

Mange boligejere overvejer at spare penge ved selv at stå for dele af jordvarmeinstallationen. Det er lovligt at udføre selve gravearbejdet – altså at grave renderne i haven, hvor jordslangerne skal ligge. Det kan typisk spare dig for 15.000–25.000 kr. i arbejdsløn til en gravemaskinfører.

Du må derimod ikke selv udføre følgende arbejde, som ifølge lovgivningen skal varetages af en autoriseret VVS-installatør med VE-godkendelse:

• Udlægning og sammensvejsning af kollektorslanger
• Trykprøvning af slangesystemet
• Påfyldning af brine-væske (frostvæske)
• Tilslutning af varmepumpen til varmeanlæg og el
• Idriftsættelse og indregulering af anlægget

El-tilslutningen skal desuden udføres af en autoriseret elektriker. Uautoriseret arbejde på VVS- og el-installationer er ulovligt og kan medføre bøde, ugyldige forsikringer og manglende garanti.

Fordele og ulemper ved et jordvarmeanlæg

Et jordvarmeanlæg er en langsigtet investering, der passer godt til boligejere med det rette grundareal og en tidshorisont på mindst 10–15 år. Her er de vigtigste fordele og ulemper sammenfattet: