Komplet prisoverblik: Hvad koster radonsikring af din bolig?

Hvad koster radonsikring?

Radonsikring koster typisk 10.000–45.000 kr. for eksisterende boliger afhængigt af metode, boligens størrelse og radonniveau. Simpel tætning af revner i fundament koster fra 2.000 kr., mens et aktivt radonsug ligger på 15.000–45.000 kr. Ved nybyggeri koster en radonmembran 8.000–25.000 kr.

Prisen afhænger primært af, hvilken metode der er nødvendig. En bolig med et radonniveau lige over 100 Bq/m³ kan ofte klare sig med tætning og forbedret ventilation for 5.000–12.000 kr. Ved niveauer over 200 Bq/m³ er et aktivt radonsug normalt den mest effektive løsning, og her skal du typisk regne med 15.000–45.000 kr.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er radon den næststørste årsag til lungekræft efter rygning og vurderes at forårsage omkring 300 tilfælde af lungekræft om året i Danmark. Det gør radon til en sundhedsrisiko, der bør tages alvorligt — også selvom investeringen i radonsikring kan virke som en stor udgift.

Prisoverblik: Fra simpel tætning til aktivt radonsug

Hvad du betaler for radonsikring afhænger af tre faktorer: det aktuelle radonniveau, husets konstruktion (terrændæk, krybekælder eller fuld kælder) og den valgte metode. Generelt er tætning billigst, mens et aktivt radonsug er dyrest men også mest effektivt.

Du bør altid starte med en radonmåling, der typisk koster 300–800 kr. for en standardmåling med dosimetre. En langtidsmåling over mindst 60 dage i fyringssæsonen giver det mest pålidelige resultat og koster typisk 1.200–2.000 kr. inkl. laboratorieanalyse og rapport.

Prisliste 2026: Hvad koster de forskellige radonsikringsmetoder?

Nedenstående tabel viser de typiske prisintervaller for de mest udbredte radonsikringsmetoder i 2026. Priserne dækker både materialer og arbejdsløn for en gennemsnitlig dansk bolig på 100–150 m².

Priserne er vejledende og afhænger af opgavens omfang, materialer og hvor i landet du bor.

Tætning af revner og sprækker i fundament og betongulv

Tætning af revner er den billigste form for radonsikring af betongulv og koster typisk 2.000–12.000 kr. Metoden egner sig bedst, når radonmålingen viser niveauer under 200 Bq/m³, og det primært er synlige sprækker, rørgennemføringer og samlinger mellem gulv og væg, der lukker radon ind.

Materialerne er polyurethan-fugemasse, epoxy eller specialiserede radontætningsmidler. Selve materialerne koster ofte kun 500–2.000 kr., men arbejdslønnen udgør hovedparten af prisen, da hver gennemføring og samling skal identificeres og forsegles korrekt. Tætning alene kan typisk reducere radonniveauet med 20–50 %, men sjældent nok til at bringe meget høje niveauer under grænseværdien.

Etablering af aktivt radonsug (radonsug pris)

Et aktivt radonsug er den mest effektive metode til radonsikring og koster typisk 15.000–45.000 kr. inkl. materialer og installation. Metoden fungerer ved, at en ventilator skaber et konstant undertryk under betondækket via en radonbrønd, så radonholdig luft suges ud, inden den når boligens indeklima.

Installationen kræver boring gennem betongulvet, etablering af en sugegrube med drænsten under dækket, rørføring op gennem huset og ud over taget samt montering af en lavenergi-ventilator. I de fleste tilfælde kan en enkelt sugebrønd dække en hel bolig, men ved større huse eller komplekse fundamenter kan der være behov for to sugebrønde, hvilket øger prisen.

Et aktivt radonsug kan typisk reducere radonniveauet med 70–90 % og er den foretrukne løsning ifølge SBi-anvisning 233 (Radonsikring af bygninger), når passive metoder ikke er tilstrækkelige.

Montering af radonmembran og radonspærre

En radonmembran (også kaldet radonspærre) er et tæt lag, der monteres under eller oven på betondækket for at forhindre radon i at trænge op i boligen. Ved nybyggeri koster en radonmembran typisk 8.000–25.000 kr., fordi den kan lægges som en del af den normale byggeproces.

Eftermontering af radonmembran i en eksisterende bolig er væsentligt dyrere, fordi det normalt kræver, at det eksisterende gulv brydes op. Denne løsning er mest relevant i forbindelse med kælderrenovering eller anden gennemgribende renovering, hvor gulvet alligevel skal udskiftes. Prisen afhænger af boligens størrelse og adgangsforhold.

En radonmembran skal være diffusionstæt og have dokumenteret lav radongennemtrængelighed — det er ikke tilstrækkeligt med en almindelig dampspærre. Membranen skal desuden samles og klæbes med specialtape (typisk butyltape) for at sikre fuld tæthed ved samlinger og gennemføringer.

Mekanisk ventilation som supplement

Øget mekanisk ventilation kan sænke radonniveauet ved at øge luftskiftet i boligen. Prisen ligger typisk på 5.000–20.000 kr. afhængigt af, om der installeres et nyt ventilationsanlæg, eller om et eksisterende anlæg tilpasses. Metoden er mest relevant for boliger med moderate radonniveauer (100–200 Bq/m³).

Ulempen ved ventilation som eneste løsning er øgede varmeudgifter, da opvarmet luft ledes ud af boligen. Et anlæg med varmegenvinding reducerer dette tab, men koster mere i etablering. Ventilation betragtes derfor oftest som et supplement til tætning — ikke som en selvstændig løsning ved høje radonniveauer.

Sammenligning: Radonsug vs. radonmembran vs. tætning

De tre hovedmetoder til radonsikring har vidt forskellige prislejer, effektniveauer og anvendelsesområder. Nedenstående tabel sammenligner dem direkte, så du kan vurdere, hvilken løsning der passer til din situation.

I mange tilfælde kombineres metoderne. Det er fx almindeligt at tætne synlige revner og gennemføringer som første trin og derefter installere et aktivt radonsug, hvis målingen stadig viser for høje værdier. Denne trinvise tilgang kan spare penge, fordi tætningen reducerer den mængde luft, som radonsugget skal håndtere.

Kan man radonsikre et gammelt hus?

Ja, det er fuldt muligt at radonsikre et gammelt hus, og det er faktisk i ældre boliger, at behovet oftest er størst. Huse opført før 1998 er bygget uden krav om radonsikring, og mange har terrændæk eller kældre med revner, utætte samlinger og gennemføringer, der giver radon fri passage fra undergrunden.

Den mest effektive løsning i et gammelt hus er typisk et aktivt radonsug, fordi det skaber undertryk under det eksisterende betondæk uden at kræve, at gulvet brydes op. Prisen for radonsikring i et gammelt hus ligger normalt i den høje ende af prisspektret (15.000–45.000 kr.) på grund af ældre konstruktioners uforudsigelighed.

Radonsikring af kælder: Særlige udfordringer og priser

Radonsikring af en kælder er typisk dyrere end sikring af stueetagen, fordi kælderen har direkte jordkontakt på både gulv og ydervægge. Det giver flere potentielle indtrængningspunkter for radon, og prisen for komplet radonsikring af en kælder ligger typisk på 25.000–100.000 kr.

Udfordringerne i en kælder omfatter ofte utætte kældervægge, revner i kældergulvet, gennemføringer til kloak og vandforsyning samt eventuelle drænkanaler. Løsningen kræver typisk en kombination af tætning, radonmembran på indersiden af vægge og gulv samt et aktivt sugearrangement.

Hvis du i forvejen planlægger en isolering af kælderen, kan radonsikringen med fordel integreres i det samme projekt. Det reducerer den samlede udgift, fordi gulv og vægge alligevel skal blotlægges.

Radonsikring ved renovering og etablering af gulvvarme

Hvis du alligevel planlægger at lægge nyt betongulv — fx i forbindelse med gulvvarme — er det det optimale tidspunkt at integrere radonsikring. Når det gamle gulv brækkes op, kan du etablere et kapillarbrydende lag, en radonmembran og forberede rørføring til et eventuelt radonsug for en relativt begrænset merpris.

I denne situation er merprisen for radonsikring typisk 8.000–20.000 kr. oven i den samlede renoveringspris, fordi udgravning og gulvarbejde allerede er inkluderet. Det er markant billigere end at udføre radonsikring som et selvstændigt projekt efterfølgende.

Kombinationen af nyt isoleret gulv, gulvvarme og radonsikring er en af de mest omkostningseffektive tilgange, fordi du får tre forbedringer i ét projekt: bedre energieffektivitet, komfortvarme og sundere indeklima.

Terrændæk, krybekælder eller fuld kælder: Prisen varierer

Husets fundamenttype har stor indflydelse på prisen for radonsikring. Et hus med terrændæk (betongulv direkte på jord) er typisk billigst at sikre med et radonsug, fordi der kun er ét plan med jordkontakt. Prisen ligger normalt på 15.000–35.000 kr.

Huse med krybekælder kræver en anden tilgang. Her kan radonniveauet ofte sænkes ved at ventilere krybekælderen effektivt, enten med naturlig ventilation gennem eksisterende riste eller med mekanisk ventilation. Prisen for ventilationsbaseret radonsikring af en krybekælder ligger typisk på 5.000–15.000 kr. Hvis niveauet stadig er for højt, kan der installeres radondug på krybekælderens bund for 8.000–20.000 kr.

Huse med fuld kælder er som nævnt de dyreste at radonsikre, da både gulv og vægge under terræn skal behandles. Her bør du indhente flere tilbud for at få den mest præcise pris.

Lovkrav og regler: Er der krav om radonsikring?

Bygningsreglementet (BR18) stiller krav om, at nye bygninger skal projekteres og udføres, så radonniveauet i indeluften ikke overstiger 100 Bq/m³. Kravet gælder for alt nybyggeri og for større ombygninger, hvor der udføres nye terrændæk eller kælderkonstruktioner.

Krav til nybyggeri efter 2010 (maks. 100 Bq/m³)

Siden bygningsreglementet fra 2010 (og videreført i BR18) har det været et krav, at nybyggeri skal konstrueres, så radonniveauet i indeluften ikke overstiger 100 Bq/m³. I praksis betyder det, at der ved nybyggeri skal etableres enten en radonmembran i terrændækket eller et passivt radonsug, der kan aktiveres, hvis en efterfølgende måling viser for høje værdier.

SBi-anvisning 233 (Radonsikring af bygninger) fra Statens Byggeforskningsinstitut er den officielle tekniske vejledning, som beskriver, hvordan radonsikring skal udføres i praksis. Anvisningen anbefaler, at nybyggeri som minimum forberedes til et aktivt radonsug — også selvom den passive løsning viser sig tilstrækkelig.

Ved nybyggeri er radonsikring en integreret del af fundamentets konstruktion. Prisen for en radonmembran indgår i den samlede støbning af fundament, og merprisen for radonsikringen isoleret set er relativt beskeden sammenlignet med de samlede byggeomkostninger.

Anbefalinger for eksisterende boliger opført før 1998

For eksisterende boliger er der ingen lovkrav om radonsikring, men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at boligejere handler, hvis en måling viser et radonniveau over 100 Bq/m³. Ved niveauer over 200 Bq/m³ anbefales det at iværksætte radonsikring hurtigst muligt.

Anbefalingen følger WHO’s referenceniveau på 100 Bq/m³. Ifølge Sundhedsstyrelsen stiger risikoen for lungekræft lineært med radonniveauet, og der er ingen nedre grænseværdi, under hvilken radon er helt ufarligt.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at radon i boliger forårsager omkring 300 tilfælde af lungekræft om året i Danmark. Det gør radon til den klart største indeklima-relaterede sundhedsrisiko i danske boliger.

Grænseværdierne er baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger og Bygningsreglementet (BR18).

Kan man selv radonsikre? (Gør-det-selv vs. professionel)

Dele af radonsikringen kan du selv udføre, mens andre opgaver kræver professionel hjælp. Valget mellem gør-det-selv og fagmand afhænger af, hvilken metode der er nødvendig, og hvor højt dit radonniveau er.

Hvad du selv kan lave: Tætning og simple membraner

Hvis dit radonniveau er moderat forhøjet (100–200 Bq/m³), kan du selv tætne synlige revner og sprækker i betongulvet, samlinger mellem gulv og væg samt rørgennemføringer. Materialerne — polyurethan-fugemasse, epoxyfyld, butyltape og rørkraver — koster typisk 500–3.000 kr. i alt og kan købes i byggemarkeder og specialbutikker.

Simpel tætning som gør-det-selv-projekt kræver ingen specialværktøj, men du skal være grundig. Selv små utætheder kan lade store mængder radon passere, fordi gassen transporteres af trykforskelle mellem undergrunden og boligen. Alle samlinger, revner og gennemføringer skal forsegles omhyggeligt.

Hvorfor komplekse løsninger som radonsug kræver en fagmand

Et aktivt radonsug bør altid installeres af en fagmand med erfaring inden for radonsikring. Installationen kræver præcis placering af sugebrønden, korrekt dimensionering af rørføring og ventilator samt sikring af, at det nødvendige undertryk opnås under hele betondækket.

Forkert installation kan resultere i utilstrækkelig effekt, støjgener fra ventilatoren eller — i værste fald — at radonsugget faktisk trækker mere radonholdig luft ind i boligen ved at skabe uhensigtsmæssige trykforhold. En professionel installatør udfører altid en kontrolmåling efter installationen for at dokumentere effekten.

Priserne er vejledende og afhænger af opgavens omfang, materialer og hvor i landet du bor.

Driftsomkostninger: Hvad koster et radonsug om året?

Når du vurderer prisen på radonsikring, bør du medregne de løbende driftsomkostninger — særligt ved et aktivt radonsug, der kører døgnet rundt hele året. Tætning og passive membraner har ingen driftsomkostninger, men et aktivt radonsug bruger el, og ventilatoren skal udskiftes med års mellemrum.

Beregning af årlig strømudgift

En typisk radonsug-ventilator har et elforbrug på 20–50 watt og kører 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Det svarer til et årligt elforbrug på ca. 175–440 kWh. Med en gennemsnitlig dansk elpris på omkring 2,50 kr./kWh giver det en årlig driftsudgift på ca. 400–1.100 kr.

Over 10 år løber elomkostningerne op i 4.000–11.000 kr. Over 20 år — som er en typisk tidshorisont for et radonsug — bliver det 8.000–22.000 kr. Dertil kommer udskiftning af ventilatoren, der typisk har en levetid på 8–15 år.

TCO: Samlet pris over 20 år

Nedenstående tabel viser den samlede ejeromkostning (TCO) over 20 år for de tre hovedmetoder. For tætning og membran er der ingen løbende driftsudgifter, men der kan opstå behov for kontrol og eventuel supplering over tid.

Priserne er vejledende og forudsætter en elpris på ca. 2,50 kr./kWh. Den faktiske pris afhænger af ventilatorens effekt og aktuelle elpriser.

Selvom et aktivt radonsug har de højeste samlede omkostninger over tid, er det den eneste metode, der pålideligt kan reducere meget høje radonniveauer til under grænseværdien. For boliger med niveauer over 200 Bq/m³ er radonsugget typisk den eneste reelle mulighed.

Teknisk dybde: Hvordan trænger radon ind i boligen?

Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv gas, der dannes ved henfaldet af uran i jordbunden. Gassen er farveløs og lugtfri, og den trænger ind i boliger gennem revner, sprækker og utætte samlinger i fundamentet. Drivkraften er trykforskellen: opvarmet luft stiger opad i boligen og skaber et svagt undertryk i stueetagen, der suger jordluft (og dermed radon) ind.

Ifølge SBi-anvisning 233 er de mest almindelige indtrængningsveje revner i betondæk, samlinger mellem gulv og væg, rørgennemføringer til kloak og vand, samt kældervægge med direkte jordkontakt. Radonniveauet afhænger af uranindholdet i den lokale jordbund — områder med moræneler har typisk lavere niveauer end områder med sand- og grusjord.

Kan radon trænge igennem en dampspærre?

Ja, radon kan trænge igennem en almindelig dampspærre. En standard PE-dampspærre, som bruges til fugt- og varmeisolering, er ikke designet til at stoppe radon. Radon er en ædelgas med meget små molekyler, der kan diffundere gennem materialer, som ellers er tætte for vanddamp.

For at stoppe radon effektivt kræves en specialmembran — en egentlig radonmembran (ofte kaldet radonspærre) — der er testet og dokumenteret for lav radongennemtrængelighed. Disse membraner er typisk tykkere end standard dampspærrer og fremstillet af materialer med dokumenteret radonmodstand. Desuden skal alle samlinger og gennemføringer tætnes med specialtape og -manchetter for at sikre fuld tæthed.

Hvis du allerede har en dampspærre i konstruktionen, giver den en vis reducerende effekt, men den kan ikke erstatte en egentlig radonmembran. Effekten afhænger af dampspærrens type, tilstand og tæthed ved samlinger og gennemføringer.

Er 100 mm beton radontæt?

Nej, 100 mm beton er ikke radontæt i sig selv. Beton er et porøst materiale, og selv et urevnet betondæk på 100 mm har tilstrækkelig porøsitet til, at radon kan diffundere igennem over tid. Dertil kommer, at beton næsten altid udvikler svindrevner under hærdningen, som giver direkte kanaler for radontransporten.

Ifølge SBi-anvisning 233 kan et betondæk reducere radonindtrængningen sammenlignet med ingen afdækning, men det kan ikke betragtes som en radonsikring i sig selv. I praksis er det samlingerne, revnerne og gennemføringerne — ikke selve betonens flade — der udgør de primære lækager. Derfor er tætning af disse punkter afgørende, uanset betonens tykkelse.

Ved nybyggeri anbefaler SBi-anvisning 233, at betondækket suppleres med en radonmembran under eller over dækket samt et kapillarbrydende lag af grus eller singels under membranen. Det kapillarbrydende lag tjener samtidig som det luftlag, et eventuelt radonsug kan trække luft fra.

Hvad påvirker prisen på radonsikring mest?

Prisen på radonsikring varierer meget fra bolig til bolig. Nedenstående faktorer har den største indflydelse på den samlede pris.

1. Radonniveauet i boligen. Jo højere niveauet er, jo mere omfattende (og dyr) en løsning kræves. Niveauer under 200 Bq/m³ kan ofte klares med tætning; over 200 kræves typisk et aktivt radonsug.
2. Fundamenttype og konstruktion. Terrændæk er billigst at sikre. Krybekældre kan ventileres relativt billigt. Fuld kælder med jordkontakt på gulv og vægge er dyrest.
3. Boligens størrelse. Større boliger kan kræve flere sugebrønde eller større mængder membran, hvilket øger materialeforbrug og arbejdstid.
4. Adgangsforhold. Svære adgangsforhold til fundamentet eller trange kældre øger arbejdstiden og dermed prisen.
5. Geografisk placering. Prisen varierer efter regionale forskelle i håndværkeromkostninger og jordbundsforhold. Områder med høj radonforekomst kan have mere erfarne (og effektive) installatører.
6. Kombination med andre projekter. Radonsikring udført i forbindelse med renovering, efterisolering eller nyt gulv er typisk billigere end et selvstændigt projekt.

Sådan får du den bedste pris på radonsikring

Radonsikring er en specialiseret opgave, og priserne kan variere betydeligt mellem forskellige firmaer. Her er en trinvis guide til at sikre, at du får den bedste løsning til den rigtige pris.

1. Foretag en radonmåling. Bestil dosimetre og placér dem efter instruktionerne. Mål i mindst 2 måneder i fyringssæsonen (oktober–april) for et pålideligt resultat.
2. Få mindst 3 tilbud. Indhent tilbud fra flere firmaer med erfaring i radonsikring. Sammenlign ikke kun prisen, men også metode, materialer, garanti og kontrolmåling.
3. Kræv specificerede tilbud. Et godt tilbud specificerer metode, materialer, omfang, kontrolmåling og eventuelle tillæg for ekstraarbejde.
4. Tjek referencer. Spørg firmaet om referencer fra tidligere radonsikringsprojekter og verificér, at de har erfaring med din specifikke boligtype.
5. Planlæg i forbindelse med anden renovering. Kan radonsikringen integreres i et igangværende projekt (nyt gulv, kælderrenovering, isolering), sparer du typisk 30–50 % sammenlignet med et selvstændigt projekt.

Hvad er radonsikring? En kort forklaring

Radonsikring er en samlebetegnelse for de tekniske tiltag, der reducerer mængden af radioaktiv radongas i en boligs indeklima. Radon (Rn-222) er en naturligt forekommende gas, der dannes i jordbunden og trænger op i bygninger gennem utætheder i fundament og kælder.

Formålet med radonsikring er at bringe radonniveauet under 100 Bq/m³ (Becquerel per kubikmeter), som er grænseværdien i Bygningsreglementet (BR18) og Sundhedsstyrelsens anbefalede handlingsniveau. Becquerel er måleenheden for radioaktivt henfald — 100 Bq/m³ betyder, at der i gennemsnit sker 100 radioaktive henfald per sekund i hver kubikmeter luft.

Radonsikring kan udføres ved nybyggeri som en integreret del af fundamentet eller eftermonteres i eksisterende boliger. Ved nybyggeri er det langt billigere og mere effektivt at indbygge radonsikring fra start, mens radonsikring i eksisterende boliger kræver en individuel vurdering baseret på en radonmåling.

Radonrisiko og jordbund: Hvad betyder din placering?

Radonniveauet i din bolig afhænger i høj grad af den lokale geologi. Områder med sand- og grusjord har generelt højere radonforekomst end områder med moræneler, fordi sand og grus er mere gennemtrængelige for jordluft. Dele af Jylland, Bornholm og visse områder på Sjælland og Fyn har dokumenteret forhøjede radonniveauer.

Geologien påvirker også prisen for radonsikring indirekte. I områder med meget høje naturlige radonniveauer (over 400 Bq/m³) kræves typisk et mere kraftigt radonsug eller en kombination af flere metoder, hvilket øger den samlede pris. Omvendt kan boliger i lavrisikoområder ofte klare sig med simple tætningsforanstaltninger.

Du kan få et fingerpeg om dit områdes radonrisiko ved at konsultere geologiske kort, men den eneste sikre måde at kende dit radonniveau på er en egentlig radonmåling i din bolig. To nabohuse kan have vidt forskellige radonniveauer, fordi lokale variationer i jordbund og bygningskonstruktion spiller ind.